Schmusebär er en rygsæk til børn fra ca. 3 år. Den rummer 8 liter, måler 33x21x15 cm og vejer 300 gram. Det er smart at vænne barnet til selv at bære sin bagage i en tidlig alder vha. denne velsiddende rygsæk, og hvis den til en begyndelse blot rummer madpakken og måske et mindre tøjdyr eller en anden favoritting, bliver det bare en naturlig og positiv ting at have sine ting med på ryggen.
Rygpanelet er polstret, og det samme gælder selerne, der er forsynet med en justerbar brystrem. Denne lille rem er en vigtig detalje, når det drejer sig om at få rygsækken til at sidde godt. Og godt vil i dette tilfælde sige højt oppe og så tæt på barnets ryg som muligt. Brystremmen samler bæreselerne sammen, så de ikke kan glide ud over skuldrene.
I låget er der en lomme med lynlås, og der er også et par sidelommer til f.eks. vandflasker. Der er mange reflekser på Schmusebär, de er nemlig integreret i motiverne på rygsækken og sidder også på selerne. Inde i låget er der et navneskilt.
Detaljer:
- Polstret ryg
- Polstrede seler med justerbar brystrem
- Sidelommer
- Lomme med lynlås i låget
- Reflekser
- Navneskilt
- Rumfang: 8 liter
- Mål: 33x21x15 cm
- Vægt: 300 gram
Varenummer:
1152102076
Kommentar